Vil du have adgang?

For at se indholdet skal du have en profil hos os. Det er gratis at oprette dig – du skal blot logge ind med din LinkedIn profil for at få adgang.

Det tager kun få sekunder – vi opretter din profil automatisk.

Design let din LinkedIn overskrift - BUILD NEW TOMORROW
Skip to main content

Design let din LinkedIn overskrift

Tag et kig på din nuværende overskrift. Fortæller den en overbevisende historie? Giver den potentielle kunder eller samarbejdspartnere en grund til at connecte med dig? Hvis ikke, så er det tid til en opdatering.

Tænk på din overskrift som en mini præsentation af dig selv i en verden, hvor opmærksomhedsspændet er kortere end nogensinde. Hvis din overskrift ikke fanger interessen på få sekunder, så risikerer du at blive fravalgt. Og det er spild af alt det hårde arbejde, du har lagt i resten af din profil.

LinkedIn genererer en standardoverskrift med din jobtitel og arbejdsplads - men din profil fortjener mere. Heldigvis kan du tilpasse din overskrift. Mange tror desværre, at en lang liste af kompetencer og erfaringer er vejen frem, men det kan hurtigt blive kedeligt og intetsigende.

Overskriften på din LinkedIn profil er noget af det første folk ser og det har en enorm indflydelse på, om de klikker videre til din profil, for at lære dig bedre at kende. Derfor er det afgørende, at din overskrift er både fængende og informativ.

Vil du have flere kunder? Større netværk? Nye jobmuligheder? Så stop med fortælle hvad du kan i din overskrift, tænk på, hvad din målgruppe vil have i stedet.

Fokuser på udbyttet

Det handler altså ikke om dig – i hvert fald ikke i første omgang. Det handler om den person, der ser din profil - din målgruppe. Hvad kan du tilbyde dem? Hvordan kan du løse deres problemer eller udfordringer? Ved at fokusere på udbyttet, viser du ikke bare, hvad du kan, men også hvorfor de skulle være interesserede i dig.

Før vi dykker ned i de konkrete modeller til at designe overskrifter, får du lige nogle hurtige tips til at skrive en fængende overskrift:

  • Tal direkte til din læser: Forestil dig, at du sidder over for den person, du gerne vil nå ud til. Hvad ville du sige til ham/hende? Skriv din overskrift i nutid. Brug også gerne personlige pronominer som "du" og "dit" når det giver mening.
  • Skriv handlingsorienteret: Anvend aktive verber for at skabe handling og engagement.
  • Vær kort og præcis: Hver ord tæller. Skær unødige ord fra og gå direkte på sagen. En kort og præcis overskrift er nemmere at huske og mere effektiv. Denne sætning fortæller det meget præcist: "Fjern unødvendige ord, som du ikke har brug for i sætninger"

Nu hvor du har en grundlæggende forståelse for, hvad der gør en god overskrift, kan vi dykke ned i nogle konkrete modeller, der kan hjælpe dig med at designe overskrifter, der virkelig skiller sig ud.

6 overskriftsmodeller

Her får du nogle forskellige skabeloner, du kan bruge til at skabe en overskrift. Udvælg den model, der bedst passer til dig og det budskab du vil fortælle. Byt bare 'dig' og 'emnet' ud med dine egne ord, og se din overskrift tage form:

  1. DERFOR MODELLEN
    • Marketing: Derfor lykkes din konkurrent med Facebook annoncering, men ikke dig.
    • Finanser: Derfor er din opsparing ikke vokset som forventet.
    • Salg: Derfor lukker du ikke så mange aftaler som du gerne vil.
    • IT: Derfor er din hjemmeside langsom og skræmmer kunderne væk.
    • Rekruttering: Derfor har du svært ved at finde de rigtige kandidater til din virksomhed.

  2. SPØRGSMÅL MODELLEN
    • Marketing: Vil du øge din virksomheds online synlighed og konverteringer?
    • Rekruttering: Er du klar til at skifte job og finde din drømmekarriere?
    • Salg: Vil du blive en bedre sælger og øge dit salg?
    • Bæredygtighed: Vil du leve mere bæredygtigt, men ved ikke hvor du skal starte?
    • Ledelse: Trænger din virksomhed til at opkvalificere medarbejderne?

  3. FØR/EFTER MODELLEN
    • Personlig udvikling: Fra usikker til selvsikker leder på blot 8 uger.
    • Finanser: Fra gældsslave til økonomisk frihed på 5 år.
    • Rekruttering: Fra jobløs til drømmejob på kun 3 måneder.
    • Marketing: Fra en lille virksomhed til et stærkt brand på sociale medier.
    • Indretning: Forvandl din lejlighed til et stilfuldt hjem uden at bruge en formue.

  4. GØR DET LETTERE MODELLEN
    • Sproglæring: Lær spansk på kun 15 minutter om dagen.
    • Marketing: Den nemmeste måde at skabe virale kampagner på.
    • Finanser: Start med at investere i dag uden at være ekspert.
    • Rekruttering: Den nemmeste måde at finde dit næste job på.
    • Sundhed: Find ro i en travl hverdag med simple meditationsøvelser.

  5. QUIZ MODELLEN
    • Karriere: Hvilken karriere passer bedst til din personlighed? Tag testen nu!
    • Finanser: Er du klar til at købe hus? Tag vores boligkøbsklarhedstest.
    • Marketing: Er din digitale marketingstrategi virkelig effektiv? Tag testen.
    • Personlig udvikling: Hvilken personlighedstype er du? Opdag dine styrker og svagheder.
    • Rekruttering: Hvilken karriere passer bedst til dig? Tag testen nu!

  6. SÅDAN MODELLEN
    • Marketing: Sådan skaber du indhold der både engagerer og sælger.
    • Rekruttering: Sådan skriver du en ansøgning, der skiller sig ud.
    • Salg: Sådan håndterer du indvendinger og lukker aftaler.
    • Selvstændig: Sådan starter du din egen virksomhed på mindre end en måned.
    • Ledelse: Sådan motiverer du dit team til at nå nye højder.

  7. TRIN MODELLEN
    • IT: Lav din egen hjemmeside i 5 simple trin.
    • Sundhed: Opnå din drømmevægt i 7 trin.
    • Personlig udvikling: Overvind din frygt for at tale i offentligheden i 4 trin.
    • Rekruttering: Find dit drømmejob i 5 enkle trin.
    • Finanser: Bliv gældfri i 5 trin.

  8. GIV MIG MODELLEN
    • Design: Giv mig 1 uge - og jeg skal lære dig at mestre Photoshop.
    • Sundhed: Giv mig 8 uger - og jeg skal hjælpe dig med at tabe de ekstra kilo.
    • Rekruttering: Giv mig 30 dage - og jeg skal hjælpe dig med at lande dit drømmejob.
    • Personlig udvikling: Giv mig 12 uger - og jeg skal gøre dig til en selvsikker taler.
    • Finanser: Giv mig 2 uger - og jeg skal lære dig at investere på børsen.

Disse eksempler giver dig en god start på at designe din overskrift. Vil du dykke endnu dybere ned i emnet og lære mere om, hvordan du skaber en overskrift, der virkelig skiller sig ud? Vores gratis LinkedIn guide giver dig de svar, du søger, og meget mere.