Træt af en kedelig og intetsigende LinkedIn overskrift? Lær fra Apple
På LinkedIn er konkurrencen hård. Tusindvis af profiler kæmper om opmærksomheden. Hvordan skiller du dig ud? Svaret ligger i din overskrift. Det er din mulighed for at fortælle en kort, men fængende historie om, hvem du er og hvad du kan tilbyde.
Din professionelle overskrift på din profil er din vigtigste reklamesøjle på LinkedIn. Det er den første ting, folk læser om dig, og det er derfor afgørende, at den skaber et stærkt førstehåndsindtryk. LinkedIn genererer automatisk din overskrift baseret på din nuværende stilling og virksomhed. Men lad dig ikke begrænse af standarden. Du kan nemlig tilpasse din overskrift. Desværre begår mange den fejl at liste ens kompetencer og andre lignende egenskaber man besidder. I stedet for at fokusere på, hvad du kan, så skal du fokusere på, hvad du kan gøre for andre. Du skal slå på udbyttet!
Her kan du blive inspireret af Apples succes med markedsføringen af deres første iPod - hvor fokus lå på udbyttet i stedet for alle egenskaberne.
Fra tekniske specifikationer til udbyttet
I 90'erne var MP3-afspillere på alles læber. Teknologien lovende at revolutionere musiklytningen, men de fleste afspillerne forblev nicheprodukter. De var fyldt med tekniske specifikationer i deres markedsføring og appellerede primært til et lidt nørdet publikum. Udtryk som "5GB harddisk" og "12MB DRAM" var standardsprog i produktbeskrivelserne. Men for de fleste var disse termer uforståelige og afskrækkende.
Det var her Apple trådte til med iPod'en. I stedet for at overøse forbrugerne med tekniske detaljer, valgte Apple en enkel og effektiv tilgang. De snakkede til udbyttet:
"1,000 sange i din lomme."
Denne slagkraftige og simple sætning formåede at kommunikere produktet på et følelsesmæssigt plan. Den malede et billede af frihed, bekvemmelighed og ubegrænsede musikoplevelser. Ved netop at fokusere på udbyttet i stedet for egenskaberne lykkedes det Apple at gøre iPod'en til et ønskeprodukt for millioner af mennesker. Pludselig var det ikke længere vigtigt at forstå, hvad en gigabyte var eller andre tekniske termer. Det vigtige var, at man kunne have hele sin musiksamling med sig overalt.
Hvad kan du lære af Apple?
Når du skal markedsføre dig selv på LinkedIn, kan det være afgørende at tænke som Apple. I stedet for blot at nævne din jobtitel og fremhæve dine kompetencer i din overskrift, så fokuser på den værdi du skaber for dine kunder ved at tage udgangspunktet i udbyttet. Ved at fokusere på udbyttet frem for dine egne egenskaber, gør du det nemmere for dine kunder at forstå, hvordan du kan hjælpe dem.
Spørg f.eks. dig selv:
- Hvad er det konkrete problem, jeg løser for mine målgruppe?
- Hvordan gør jeg deres liv lettere, mere effektivt eller mere sjovt?
- Hvilke følelser vækker jeg hos min målgruppe?
Ved at formulere en klar og koncis beskrivelse af det udbytte du tilbyder, kan du skille dig ud fra mængden og tiltrække din målgruppe. Ligesom Apple gjorde med iPod'en, kan du med en enkelt sætning, fortælle din historie og skabe et uforglemmeligt indtryk.
Konklusion
Ved at lære af Apples succes fra markedsføringen af iPod'en, kan vi alle blive bedre til at kommunikere vores værdier. Glem dine kompetencer og andre tekniske detaljer der udelukkende handler om dig. Fokuser på det, der virkelig betyder noget for din målgruppe i stedet. På den måde kan du skabe en stærk personlig brand og opbygge en succesfuld LinkedIn profil.
Vil du have hjælp med at formulere din egen professionelle overskrift? Så prøv vores gratis LinkedIn guide og få tips til at ramme din målgruppe med dit udbytter (og selvfølgelig meget mere).