Vil du have adgang?

For at se indholdet skal du have en profil hos os. Det er gratis at oprette dig – du skal blot logge ind med din LinkedIn profil for at få adgang.

Det tager kun få sekunder – vi opretter din profil automatisk.

Punktopstilling med PAR-modellen - BUILD NEW TOMORROW
Skip to main content

Punktopstilling med PAR-modellen

Når du skal skabe effektive og mindeværdige punktopstillinger, kan PAR-modellen være din bedste ven. Det er et simpelt, men kraftfuldt værktøj til at strukturere dine tanker og præsentere dine bedrifter på en klar og overskuelig måde.

Punktopstillinger er et stærkt værktøj til at strukturere din tekst og understrege vigtige budskaber. De gør din tekst mere overskuelig og indbydende, og de hjælper læseren med at fokusere på det vigtigste. Hvis du ikke allerede har læst artiklen "Kunsten at skrive gode punktopstillinger", så anbefales det, at du gør det inden du fortsætter.

Men en ting er at lave punktopstillinger, noget andet er at gøre dem effektive og betydningsfulde. Her kan PAR-modellen være en god hjælp og står desuden for:

P
roblem
A
ktion
R
esultat

PAR gør dine punktopstillinger mere præstationsorienterede og viser konkret hvordan du har skabt værdi. Det kan f.eks. være ideelt under din erhvervserfaring, hvor du kan fortælle om et problem, du løste i din rolle. Hvilke handlinger du tog for at løse problemet og afslutningsvist, hvilket resultat disse handlinger førte til - gerne suppleret med tal eller procenter så din værdi tydeligt synliggøres. Lad os tage udgangspunkt i et eksempel:

Problemet: Kundeanalyse viste, at vores hjemmeside var langsom og svær at navigere rundt på. Aktionen: Jeg ledede et projekt, hvor vi optimerede hjemmesidens hastighed og struktur. Resultatet: Hjemmesidens loadtid blev reduceret med 50%, og konverteringsraten steg med 20%.

PAR-modellen er din genvej til at fortælle en stærk historie på få ord. Se det som en mini-præsentation, der giver et hurtigt og præcist overblik over, hvad du har opnået i en given rolle.

Sådan bruger du PAR-modellen

PAR-modellen hjælper dig med at fokusere på de konkrete resultater, du har opnået, og ikke kun de opgaver, du har haft. Lad os gå lidt i dybden:

  • Problem
    Start med at beskrive et problem eller en udfordring du stod over for. Vær specifik. Hvad var det præcise problem, hvorfor var det vigtigt at løse og hvordan påvirkede det virksomheden eller projektet?

    Eksempel: "Virksomhedens konverteringsrate på hjemmesiden var faldet med 15% over de sidste tre måneder."

  • Aktion
    Beskriv de konkrete skridt, du tog for at løse problemet. Fokusér på dine handlinger. Hvad gjorde du? Hvilke færdigheder og kompetencer brugte du?

    Eksempel: "Jeg gennemførte en grundig analyse af hjemmesidens brugeroplevelse og identificerede flere områder, hvor vi kunne optimere konverteringen. Derefter udviklede jeg en ny hjemmeside med et mere intuitivt design og en forbedret købsoplevelse."

  • Resultat
    Præsenter resultatet af dine handlinger. Kvantificér dine resultater så præcist som muligt. Brug tal, procenter eller andre målbare resultater for at vise, hvor stor en forskel du gjorde.

    Eksempel: "Efter lanceringen af den nye hjemmeside steg konverteringsraten med 25% inden for de første to måneder. Dette resulterede i en øget omsætning på 100.000 kr. om måneden."

    Resultatet er i centrum. Det er her, du virkelig skiller dig ud. Ved at kvantificere dine præstationer med konkret data, giver du et klart billede af, hvad du har opnået.

Vær ikke beskeden! Fremhæv dine styrker og de opgaver, du har løftet med succes. 

Konklusion

Vis, hvad du kan, og ikke bare hvad du har gjort. Med PAR-modellen kan du nemt og effektivt fremhæve dine styrker og resultater. Næste gang du opdaterer din LinkedIn profil, prøv at anvende modellen. Du vil blive overrasket over, hvor meget mere interessant og overbevisende din profil bliver.

PAR-modellen er selvfølgelig kun en meget lille del af alle de værktøjer der findes til for at optimere din LinkedIn profil og dit indhold. Vil du klædes på fra A-Z med alt omkring din profil, så prøv vores gratis LinkedIn guide og få hjælp til netop dette.