Vil du have adgang?

For at se indholdet skal du have en profil hos os. Det er gratis at oprette dig – du skal blot logge ind med din LinkedIn profil for at få adgang.

Det tager kun få sekunder – vi opretter din profil automatisk.

Inspirerende idéer til medieindhold på LinkedIn - BUILD NEW TOMORROW
Skip to main content

Inspirerende idéer til medieindhold på LinkedIn

Vil du gøre din LinkedIn profil mere interessant og visuelt tiltalende? Så er medieindhold vejen frem. Under sektioner som din erhvervserfaring, uddannelse, frivillighed og fremhævet indhold kan du tilføje billeder, dokumenter, præsentationer og links, der giver dine forbindelser et mere nuanceret billede af dig og din karriere.

Ved at tilføje medieindhold gør du din profil mere engagerende og skille dig ud fra mængden. Det kan også hjælpe dig med at fortælle din professionelle historie på en mere visuel og let forståelig måde. Husk dog, at det ikke handler om at fylde din profil med tilfældige medier. Medieindholdet skal tilføje værdi og være relevant for din målgruppe.

Hvad kan du tilføje af medieindhold?

Din LinkedIn profil bør være mere end bare tekst. Du kan gøre den levende ved at tilføje forskellige typer medieindhold.

Du kan uploade alt fra professionelle billeder og dokumenter til præsentationer og links til hvad end du finder oplagt at henvise til. Mulighederne er mange og begrænses kun af din kreativitet. Ved at gøre din profil mere visuelt tiltalende, øger du ikke kun chancen for at fange din målgruppes opmærksomhed, men du skaber også et mere personligt og autentisk indtryk.

Få inspiration til dit medieindhold

Nogle gange kan det være svært at vide, hvilket medieindhold man skal vælge. Her er nogle eksempler, der kan inspirere dig:

Dit personlige udstillingsvindue

I stedet for blot at beskrive dine bedrifter, kan du bruge medieindhold til at vise dem i praksis. Forvandel din profil til et imponerende udstillingsvindue, der giver potentielle arbejdsgivere, kunder eller samarbejdspartnere et indblik i dine færdigheder og resultater.

Medieindhold er en glimrende mulighed for at fremhæve de produkter eller services, som din virksomhed tilbyder. Del en produktpræsentation, en infografik, eller en video, der viser, hvordan dit produkt eller service løser kundernes problemer. Lad tilfredse kunder tale for sig selv ved at dele deres anmeldelser på Trustpilot. Fremhæv de priser og udmærkelser, din virksomhed har vundet, for at understrege jeres ekspertise og kvalitet. Henvis til den app du har været med til at udvikle osv.

Ved at dele medieindhold, der er relateret til din virksomhed, viser du, at du er en stolt ambassadør, der går op i det, du laver.


Gør din LinkedIn profil til dit personlige udstillingsvindue. Del ikke kun tekst, men også billeder, videoer, lyd eller andre typer medieindhold, der viser din ekspertise og kreativitet. Link til din hjemmeside, blog eller andre platforme for at give din målgruppe et endnu dybere indblik i dit arbejde.

LinkedIn er en fantastisk platform, men når det kommer til at fremvise kreativt arbejde, kan det være en udfordring at begrænse sig til tekst. Her er nogle konkrete eksempler hvordan man kan udnytte medieindhold:

  • Fotografer: For fotografer er det afgørende at vise eksempler på deres arbejde. Ved at linke til en fotocollage eller en dedikeret hjemmeside, hvor de har samlet deres bedste værker, kan de give potentielle klienter en langt bedre forståelse af deres stil og talent.

  • Designere: Grafisk designere kan på lignende vis drage fordel af at dele deres portefølje. Her kan de præsentere deres designs i høj opløsning og give detaljer om deres projekter, de har arbejdet på. Det giver potentielle samarbejdspartnere mulighed for at se, hvordan de arbejder og hvad de kan bidrage med.

  • Skribenter: Selv for dem der kun arbejder med tekster er det stadig vigtigt at vise eksempler på deres arbejde. Ved at linke til artikler, blogindlæg eller publikationer, kan de demonstrere deres skrivefærdighed og evner til at formidle komplekse emner på en engagerende måde. Som forfatter kan man dele coveret på sin bog og måske et uddrag for at lokke læserne til at finde ud af mere.

Mulighederne er uendelige – hvad kunne du tænke dig at vise verden?

Vidensdeling

Ved at dele din viden på LinkedIn positionerer du dig som en autoritet inden for dit felt og styrker din personlige branding ved at dele dine indsigter og erfaringer.

At dele din viden kan tage mange former:

  • Podcast: Del en podcast og vis, at du har en dyb forståelse for dit fagområde og at du er passioneret omkring det.  Dette er en fantastisk måde at dele din viden med et bredt publikum. 
  • E-bog: En e-bog kan være endnu et bevis på din ekspertise.



Har du en guldgrube af viden, som andre kan have gavn af? En e-bog kan være din nøgle til at hjælpe andre og positionere dig som ekspert. En der sælger senge kan dele '10 gode råd til en bedre nattesøvn', en stresscoach '10 Gode Råd til at Undgå Stress' osv. Det er en win-win: Du hjælper andre, og du styrker dit eget brand.

  • Webinar: Del optagelserne eller dine slides for at inspirere andre.
  • Artikler og blogindlæg: Dine velskrevne artikler og blogindlæg er en guldmine af viden. Del dem via medieindhold og bliv anerkendt for din ekspertise.
  • Video: Henvis til videomateriale, fordi det kan være et fantastisk ressource for dem, der ønsker at lære mere om dit felt. Del dem med henblik på at hjælpe andre.
  • Whitepaper: Whitepapers er længere, mere detaljerede rapporter om et specifikt emne. De er en god måde at vise, at du har en dyb forståelse for et komplekst emne.
  • Præsentationer: Ved at dele slides fra dine præsentationer kan du give dine forbindelser et hurtigt overblik over hvad du arbejder med og hvor din viden ligger.

Når du deler gratis indhold, viser du, at du har noget at byde på, og at du gerne vil hjælpe andre. Det er en win-win situation, da du både styrker din egen position og samtidig hjælper du andre med at nå deres mål.

Hvis du er jobsøgende

Er du på udkig efter nye udfordringer? Så kan medieindhold hjælpe dig godt på vej. Ved at udnytte de forskellige muligheder for at dele medieindhold, kan du skabe en mere dynamisk og personlig profil, der skiller sig ud fra mængden:

  • Del dit kontaktkort: Gør det nemt for interesserede at kontakte dig ved at dele et slags digitalt visitkort. Det er nemlig sværere at få fat på end du lige regner med.
  • Upload dit CV: Giv rekrutteringsfolk nem adgang til dine kvalifikationer ved at uploade dit CV direkte på din profil (husk at fjerne følsomme personoplysninger, hvis du ønsker at beskytte din privatliv).
  • Video præsentation: En kort video, hvor du præsenterer dig selv, kan være med til at skabe en personlig forbindelse. Fortæl lidt om dig selv, dine erfaringer og dine ambitioner.
  • Vedhæft relevante dokumenter: Har du et svendebrev, anbefalinger eller andre relevante dokumenter? Vedhæft dem på din profil, så rekrutteringsfolk nemt kan få adgang til dem.

Optimer din profil med medieindhold og tag et skridt i den rigtige retning mod dit drømmejob!

Mangler du medieindhold til din LinkedIn profil?

Det kan være en udfordring at finde spændende og relevant medieindhold til sin profil. Heldigvis er der ofte mere materiale til rådighed, end man lige går og tror.

Har din virksomhed en marketingafdeling? Så har du adgang til en guldgrube af potentielt indhold - ofte udarbejdet i høj kvalitet. Brochurer, e-bøger, videoer og andet materiale kan genbruges til at skabe interessant og relevant indhold til din profil. Det er helt okay at dele andres arbejde, så længe du ikke tager æren for det.

Her er nogle eksempler:

  • Fremhæv unikke services: Har din virksomhed en særlig service, der adskiller jer fra konkurrenterne? Et topmoderne logistikservice, et imponerende showroom eller en prisvindende e-handelsplatform? Find et godt billede eller henvis til en video og tilknyt en tekst der fortæller mere om det i detaljer.
  • Del reklamefilm og andre visuelle elementer: Har din virksomhed en flot reklamefilm? Medtag den som medieindhold på din profil og skab opmærksomhed og engagement.
  • Priser og anerkendelser: Har I vundet priser eller udmærkelser? Del det som medieindhold, da det er med til at styrke jeres troværdighed og position på markedet.
  • Åbne stillinger: Er i på udkig efter nye medarbejdere? Brug din profil til at sprede budskabet.
  • Events og kampagner: Del den seneste kampagneavis eller informer om et kommende event. Bare sørg for at holde tingene up-to-date.

Du kan også gå på opdagelse i din virksomheds hjemmeside. Der gemmer sig garanteret interessant indhold du kan dele med dit netværk.

Konklusion

Vi har her blot kradset i overfladen af de mange muligheder, der gemmer sig indenfor medieindhold. Forhåbentlig har du fået inspiration til at finde de formater, der passer bedst til din personlige profil og dine professionelle mål.

Men at skabe godt medieindhold er kun halvdelen af arbejdet. Det er lige så vigtigt, at dit indhold præsenteres på en professionel måde. Sørg for, at dine billeder, videoer og dokumenter er optimeret, så de loader hurtigt og giver en god brugeroplevelse. I vores værktøjskasse finder du en masse redskaber, der kan hjælpe dig med at opnå dette. Derudover skal medieindhold suppleres med tekstindhold der både sælger og går i dybden om et given emne.

Vil du gerne dykke endnu dybere ned hvordan du kan optimere din LinkedIn profil og udnytte dit medieindhold på forskellige måder? Så tjek vores gratis LinkedIn guide ud. Den byder på en masse nyttig viden og praktiske tips.