Vil du have adgang?

For at se indholdet skal du have en profil hos os. Det er gratis at oprette dig – du skal blot logge ind med din LinkedIn profil for at få adgang.

Det tager kun få sekunder – vi opretter din profil automatisk.

Brug segmentering til at skabe en mere målrettet LinkedIn profil - BUILD NEW TOMORROW
Skip to main content

Brug segmentering til at skabe en mere målrettet LinkedIn profil

At segmentere sin målgruppe er en af de mest undervurderede, men effektive strategier for at skabe en stærkere og mere effektiv LinkedIn profil. Ved at definere en klar og afgrænset målgruppe kan du skræddersy din profil, dit netværk og dit indhold, så det direkte appellerer til de personer, du ønsker at samarbejde- eller gøre forretninger med.

Mange definerer deres målgruppe bredt og uden prioritet. De tror, at de skal appellere til alle på LinkedIn for at opnå succes. Men sandheden er, at når du forsøger at være alt for alle, ender du med at være ingenting for nogen. Når man forsøger at ramme for mange forskellige målgrupper, bliver ens kommunikation generisk og uinspirerende. Det er som at forsøge at lave et magasin, der skal appellere både til teenagere og pensionister - det bliver svært at finde et fælles fodslag.

Du skal i stedet være en specialist - det er langt bedre end at være en generalist. Når du fokuserer på en specifik målgruppe, kan du blive en ekspert på det område. Dette tiltrækker andre eksperter, potentielle- samarbejdspartnere og kunder, der deler din passion og ekspertise.

Hvorfor er segmentering af din målgruppe så vigtig?

Når du har en klar forståelse af hvem du henvender dig til, bliver det meget nemmere at:

  • Skræddersy din profil: Du kan f.eks. bruge de rigtige nøgleord og sætninger, der direkte resonerer med din målgruppes søgeordsstrategi.

  • Opbygge et relevant netværk: Du kan målrette dine forbindelsesanmodninger og engagere dig i grupper, hvor din målgruppe er aktiv. Ved at vise, at du forstår din målgruppes behov, kan du opbygge endnu stærkere relationer.

  • Skab værdifuldt indhold: Du kan udarbejde indhold, der direkte adresserer din målgruppes behov, udfordringer og ønsker. Når du skaber indhold, der er direkte relevant for din målgruppe, øger det samtidig engagementet.

  • Spar tid: Ved at fokusere på en mindre og specifik målgruppe, kan du optimere dine indsatser nemmere og undgå at spilde tid på irrelevante aktiviteter.

Tragtmodellen

En god måde at visualisere segmentering på er at bruge en tragt. Forestil dig du fylder den med de mere end 750 millioner potentielle forbindelser der findes på LinkedIn. Det kan virke overvældende, men ved at anvende forskellige segmenteringskriterier, kan du gradvist indsnævre denne brede målgruppe til en lille, men meget specifik gruppe, der er perfekt afstemt med det produkt eller den service du tilbyder.

Denne målrettede tilgang gør som nævnt alt dit arbejde med din LinkedIn profil og hvordan du skal kommunikere meget nemmere. Når du ved, hvem du ønsker at nå ud til, kan du fokusere dine indsatser og opnå bedre resultater.

Vil du dykke endnu dybere ned i kunsten at segmentere på LinkedIn med tragten? Så tjek vores gratis LinkedIn Guide. Vi guider dig gennem processen, trin for trin, så du kan opbygge en stærk og målrettet LinkedIn profil.