Få en professionel e-mailadresse med eget domæne
Har du overvejet at opgradere din e-mailadresse til en mere professionel løsning hvor du selv er i kontrol over navnet?
På LinkedIn er det vigtigt at have en e-mailadresse, der matcher den professionelle profil og det brand du er ved at bygge. Gratis e-mail tjenester som Gmail, Hotmail og lign. kan fremstå useriøse og dermed svække din troværdighed.
Forestil dig en recruiter, der skal vælge mellem to kandidater til et job indenfor fotografering. Begge kandidater har en professionel LinkedIn profil med relevant erfaring og færdigheder. Den eneste forskel er deres e-mailadresser:
Hvem tror du, vil blive kontaktet?
Svaret er sandsynligvis personen til venstre.
Hvorfor?
Fordi vedkommende fremstår mere professionel i form af en mere seriøs e-mail.
Har du nogensinde overvejet, hvilket signal du sender med din e-mailadresse? En generisk Gmail eller Hotmail email-adresse kan virke lidt useriøs og upersonlig i en professionel sammenhæng. Heldigvis er der en simpel og billig løsning. Invester i dit eget domæne og få en e-mailadresse med dit eget navn eller brand.
Invester i dit personlige brand med eget domæne
Et eget domæne er meget mere end bare en ny email. Det kan være med til at fortælle noget helt særligt om dig og det, du laver. Ved f.eks. at inkludere din profession eller dit geografiske område i din mailadresse, skaber du en mere personlig og mindeværdig identitet.
Eksempler på dette:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Det er en nem og effektiv måde at fortælle potentielle kunder eller samarbejdspartnere, hvad man kan tilbyde - blot ved at inkludere det i domæne navnet.
Tjek om dit drømmenavn er ledigt
At finde et ledigt domænenavn, der matcher dig og det du vil fortælle, kan være en udfordring.
Men tænk udover den traditionelle .dk endelse. Der er kommet en lang række nye muligheder, som med lidt kreativitet gør at du kan finde en unik adresse.
Arbejder du f.eks. med Facebook-marketing, kunne du for eksempel vælge en adresse som 'peter@facebook-marketing.ninja' eller 'peter@facebook-marketing.guru'. Mulighederne er nærmest uendelige. Er du i tvivl om, hvilken domæneendelse du skal vælge eller hvordan du skal strukturere din mailadresse? Der findes masser af inspiration at hente på nettet eller hos din domæne udbyder!
Google 'eget domæne' og gå på jagt efter en god udbyder der kan hjælpe med at lande dit domæne til en overkommelig pris.
Markedsfør dig selv
Hver gang du sender en email, markedsfører du dig selv. Med en personlig mailadresse bliver domænet synligt og mindeværdigt. I stedet for at promovere Gmail eller Hotmail, bliver det dit eget navn, der bliver forbundet med professionalisme og kvalitet. Det er på tide at skifte fra de gratis e-mailservices og investere i dit eget personlige brand.
Konklusion
At skifte fra en gratis e-mail-tjeneste til et eget domæne er et tydeligt signal om, at du tager din professionelle fremtoning alvorligt. Det er et skridt i den rigtige retning, hvis du ønsker at blive opfattet som mere seriøs. Så hvorfor vente? Invester i dig selv og dit personlige brand i dag.
Vil du have flere tips og tricks omkring din e-mail og øvrige kontaktoplysninger, så prøv vores gratis LinkedIn Guide og vi viser dig alle hemmelighederne.